I mine møder med unge mennesker, møder jeg også en del af deres familie. De unge, er et produkt af den kultur de kommer fra og den måde, man er sammen på, som familie. Indimellem er snakken om familien meget afgørende og der, hvor fokus skal være, og andre gange er familien bare en mindre del af det hele.
Det slår mig, at rigtigt mange unge mennesker kommer fra en baggrund, hvor det at tale sammen, ikke bliver prioriteret særligt højt. Det gælder både det at tale om det gode og det, at tale om det svære. Med andre ord, så er der rigtigt mange unge, der ikke har et sprog for følelserne, der er indeni dem. De mangler modet og forståelsen for, hvor vigtigt det er at turde åbne sig op. De er ikke vokset op med et åbent sprog, hvor vi frit sætter ord på vores følelser, tanker og stemninger.
Jeg prøver at forstå det. Jeg prøver at forstå, hvorfor en far eller mor, ikke udtrykker sin taknemmelighed over samværet med sin søn eller datter. Ikke siger tak for nogle gode timer sammen med sin teenagedatter. Ikke sætter ord på den dårlige stemning, der kan være ved et middagsbord. Ikke fortæller, hvordan man som voksen også kan have det. Jeg prøver at forstå, hvordan man kan leve under samme tag og ikke være interesseret i, hvorfor ens søn eller datter lukker sig inde på værelset hver dag. Hvorfor ens barn græder. Hvad der sker indeni ens barn, når de er vrede eller frustreret. Jeg prøver at forstå, hvad der er så svært i at sige ”Jeg elsker dig” til sit barn. Hvorfor knus og kram ikke er på programmet hver dag. Mange gange.
-og jeg forstår det. Jeg forstår, hvor svært det kan være, hvis man ikke selv mødte det som barn og ikke er nået til en bevidsthed om, hvor vigtigt det er, at vi som voksne og som forældre, tager ansvaret for det. Ansvaret for at mønsterbryde og skabe en anden og mere åben og dyb hverdag, for vores egne børn, end det vi måske selv kommer fra.
Som voksen, er det os der skaber kulturen for de unge. Det er os der skal gå forrest og vise vejen. De unge, vores børn, følger som regel med og gør det samme. Den vej, vi har vist. Når vi skaber en kultur, der er tryg og tillidsfuld, hvor man kan åbne sig op, og sige det gode og det mindre gode, åbent og frit, bliver det hverdag. Når vi skaber en dialog, hvor vi taler med hinanden, er nysgerrige på hinanden og viser interesse for hinanden, bliver det hverdag. Når det er ok at stå ved sine følelser og meninger, bliver det hverdag. Det er så vigtigt, at vi har sprog, for det hele menneske.
Det gælder ikke kun i vores relationer til vores unge og børn, at det er vigtigt. Det er også vigtigt at turde spørge ind til en kollega, en ven eller et familiemedlem, når vi er sammen. Ikke kun at turde, men også at have lyst og være nysgerrig.
Jeg ser flere og flere parallel snakke, hvor den ene afløser den anden, uden at spørge interesseret ind og blive klogere på det andet menneske. Det virker på mig koldt og uinteressant og vidner om, hvor vigtigt det er at blive hørt. -også selvom vi kun lærer nyt, ved at lytte.
Mit opråb må være: ”Spørg ind og vær nysgerrig”
Når jeg oplever en ung pige fortælle, at hun har været på badetur og efterfølgende cafebesøg med sin far, og hun siger: ”Det var faktisk hyggeligt og meget dejligt, endelig at være sammen med ham. Bare ham og mig” -og jeg spørger, om hun fortalte ham det og hun siger ”Nej, sådan gør vi ikke i min familie” -så bliver jeg uendelig ked af det på begges vegne.
Ked af det på hendes vegne, at hun ikke har et sprog overfor hendes far, der kan udtrykke hendes taknemmelighed overfor ham og ked af det på hendes fars vegne over, at han ikke kan sætte ord på den dejlige stund med sit barn, som jeg er 100% sikker på, han værdsætter helt vildt.
Vi voksne skal tale med vores børn. Det er SÅ vigtigt. Vi skal gå forrest i forhold til at turde sætte ord på det lidt dybere, end indkøbssedler og ønskelister. Vi skal vise vejen til sårbarheden og kærligheden og vi skal give vores børn masser af ord, de kan boltre sig i.
Vi må ikke vende det blinde øje til, når stemningen er dårlig. Alle kan mærke det og især børnene har krav på en forklaring. Vi skal gøre dem klar til at mestre livet og det betyder altså, at vi skal gøre dem klar til både det lette og det tunge. Er du voksen, så tag ansvaret for den gode samtale. De unge vil rigtigt gerne, og min oplevelse er faktisk, at de søger væk fra deres forældre, når der ikke er et sprog for følelser.
Ghita