”Sådan kommer du fra ikke at tale med din teenager, til at tale med din teenager.
-eller fra ikke at tale med dine forældre, til at tale med dine forældre.”
I virkeligheden kunne jeg også skrive: -”fra ikke at tale med dig selv, til at tale med dig selv”, for det nok den vigtigste part, du skal tale med.
Det er som om forskellen mellem barn og voksen i dag er større, end den var, tidligere. Det er sværere at følge med i børnenes verden, hvad de laver på deres computere og telefoner, hvad de laver i skolen og ikke mindst hvorfor Instagram og snapchat er så fantastisk og til tider altoverskyggende i et familieliv.
Tiderne skifter og vi prøver at skifte med og være forberedte på, hvad der kommer eller venter os. Både forældre og børn. Der er ingen opskrifter på, hvordan vi sikrer os en åben og ærlig snak i familierne eller hvordan vi sikrer, stadig at hænge sammen som familie. Vi gør alle det, der i øjeblikket føles rigtigt, og det, der er ressourcer til. -og som jeg ser det, er det vigtigste masser af kærlighed, omsorg, tydelige udmeldinger og være en ansvarlig voksen.
Mange unge mennesker i dag, har tankemylder. De føler sig presset og er på arbejde hele tiden og det mest naturlige i sådanne tilfælde er, at distrahere sig selv endnu mere, så de ikke mærker ubehaget, ved ikke at kunne stoppe tankerne. Med andre ord, de er helt ud af sig selv.
I mange tilfælde, er det vigtigt, at der her findes tydelige voksne, som kan guide og støtte dem i vejen hjem, til sig selv. -og det kan være svært, hvis man som forældre synes, man har svigtet, eller ikke gjort det godt nok, og det kan også være svært, hvis man som forældre, har det på samme måde, som den unge.
Når et ungt menneske har fået for meget påvirkning ind udefra, er det som at blive ved med at fylde benzin på en bil. Det løber over, sviner og flyder ud på andre. Det unge menneske bliver overfyldt, får tankemylder, skælder ud, bliver frustreret og lader det gå ud over andre. -eller lukker sig helt inde og vil ikke tale. Det er også en måde, at ”flyde over” på.
Mange unge, der får for meget påvirkning udefra, ender op med at få stress, i forskellige grader. Dette opdager de ofte ved, at få små angstlignende anfald. Åndedrættet stiger og kroppen sitrer. De kan ikke holde styr på tankerne og bliver bange. Og netop der, skal de ikke gribe ud efter telefonen eller computeren. De skal have ro.
Der er helt små ændringer, der kan gøres fra lige netop NU.
· Læg telefonen fra væk i et aftalt tidsrum, hver dag og drop også computeren der.
· Gå en tur, løb en tur, svøm en tur eller andet. Når du gør det, opnår du den belønning i hjernen, som du kommer til at mangle fra din tlf. eller computer.
· Bliv mere og mere opmærksom på din krop og de signaler, den giver dig. Har du mavepine? Sidder det i halsen? I brystet? Hvor sitrer det? Hvordan er dit åndedræt? Hvor mange af dine tanker, er negative? Hvor mange af dine tanker er de samme? Vær nysgerrig!
· Find små pauser i din dag, hvor du bare trækker vejret og er.
-og så tilbage til overskriften: gør det, at vi kommer til at tale sammen? Ja… det gør det faktisk. Mere bevidsthed på kroppen, på livet, på hverdagen, på omgivelserne m.m. åbner øjnene og gør os nysgerrige. Det betyder, at vi ikke bruger så meget energi på at vurdere og dømme (ikke mindst os selv) og derigennem bliver verden ikke en modstander, men en medspiller. Vi tør åbne op og vi er nysgerrige og venlige og lige der, kan vi mødes.
Ghita
