Når du lander i at forstå – at kærlighed og tilknytning, dit værd, er en fødselsret og ikke noget, som du skal gøre dig fortjent til – er alt muligt! -Brené Brown
Jeg havde en samtale med et ungt menneske i sidste uge, og i denne samtale, fik jeg en stor gave: ”At få lov til at opleve den forandring, der er ved at ske med ham.”
-fordi han lytter, han omsætter ord til handling og han har et ønske om, at udvikle sig. Han arbejder.
Gennem små fortællinger fra hans hverdag, kan jeg se, at han er gået fra, bare at gøre ting, fordi det har han altid gjort, til at gøre ting, vende sig om, kigge på dem og tænke: ”Gad vide, hvorfor jeg gjorde det?” Han er begyndt at reflektere over sine handlinger. Han sætter sig ved siden af sig selv, og observerer og han ser. -ser sig selv i forhold til andre.
Hans usikkerhed gik på, hvad han skulle gøre med det han så. For også her, havde han et mønster, hvor han bare gjorde, som han plejede at gøre, hvis ikke han stoppede op og ændrede sin vej. Han plejede nemlig at ”slå” sig selv med alt det, han ikke gjorde rigtigt og alt det han ikke kunne finde ud af. Fortælle sig selv, hvor dårlig han var og hvor uduelig han var.
I de fleste af hans fortællinger, handlede han, for at beskytte sig selv, for ikke at blive til grin, for ikke at blive peget fingre ad, og for ikke at udstille sig selv. Han tog ikke sin plads.
Ved sammen, ham og jeg, at reflektere over, hvad han undgik og hvilke handlinger han tillagde sine omgivelser, kom han frem til, at han nok var nødt til at satse lidt mere, for at tage sin plads. Han var nødt til at løbe en risiko, i de forskellige handlinger, for at ændre sit mønster. Han var nødt til at være mere sårbar.
-Og netop sårbarheden var for ham det filter, han var overbevist om, beskyttede ham mod hele den onde verden, og gjorde ham stærk og hjalp ham til at fremstå magtfuld og ”jeg-har-styr-på-det-agtig” når han vel at mærke, ikke viste den.
Vi arbejdede med en masse refleksive spørgsmål, ud fra en given situation, og gennem dem, arbejdede vi os frem til den fantastiske viden, at hvis vi tør at satse lidt, er vi modige. Hvis vi tør at satse meget, er vi meget modige. Altså jo mere vi tør være os selv og stå op for det, og gøre os sårbare, jo modigere er vi.
Det gav mening for ham og han kunne med den viden, og de refleksive spørgsmål, gå igennem en masse situationer i sit liv, hvor han nu blev klar over, at han ved at undgå sin egen sårbarhed, ikke havde været modig, og dermed ikke voksede i den givne situation.
Det var en gave at opleve, at han den dag i sit liv, blev klogere på sig selv og med oprejst pande, var klar til at betale lidt, for stille og roligt, at vokse som menneske og tage sin plads.
Det kan nemlig siges meget kort:
Sårbarhed er IKKE svaghed! Sårbarhed er at tage følelsesmæssige risici, at blive udstillet og give slip på kontrollen. Sårbarheden er den mest præcise måde at måle mod på! -Brené Brown
Så… hvis du ønsker at leve et helhjertet liv og have gode og sunde relationer, hvor du hører til og ikke skal arbejde, for at passe ind, så notér dig følgende:
1. – Du skal have modet til at være u-perfekt – Du har nok medfølelse med dig selv, til at tage dig af dig selv først, for derefter at tage dig af andre – Du har relationer og tilknytning som resultat af at være autentiske. Du er villige til at droppe den, du burde være, for at være den, du er! ♥ 2. Du er overbevist om, at sårbarhed er en nødvendighed. Og at sårbarheden gør dig smuk – du ved, at du må være villig til at være den første, som rækker ud i kontakten, og eksempelvis sige: “Jeg elsker dig!”. Også selvom der ikke er nogen garanti for et positivt respons ♥
3. Du oplever at være værd at elske ♥
Kærlig hilsen Ghita