Hvor er det dejligt, at I tager initiativ til at hjælpe jeres unge menneske, med en mentor, en coach, en rådgiver eller andet, der kan skubbe i den rigtige retning. I gør det rigtige, når I følger jeres instinkter og tænker, at der må gøres noget. Noget mere, end I som mødre, er i stand til at gøre. Noget mere, end I føler, I som familie kan gøre.
Jeg bliver så glad, når I kontakter mig. Nogle gange, for bare lige at høre, at det er ok at bekymre sig om sin datter eller sin søn. For at få bekræftet, at man ikke er en dårlig mor, når man ikke kan nå helt ind til sin datter, som tydeligvis ikke har det godt. -og for at række ud og bede om hjælp, når ens egne arme ikke kan nå rundt om sønnen mere. Jeg bliver så glad.
-for kære mødre. I gør det simpelthen SÅ godt, og det er meget flot at erkende, at der er mennesker herude, som har specialiseret sig i unge mennesker og deres udfordringer og som måske kan være med til at skabe ro og balance i de unge kroppe. Mennesker, som ikke har gemte oplevelser, følelser og hjertet i spil, på samme måde, som I har, med jeres børn. -og mennesker, som jeres børn ikke har en forventning til. Det er altid godt, at få nye ord ind i familien og nye øjne. Specielt hvis der bliver lyttet og nysgerrigheden bliver fundet frem. Så kan der ske fine udviklinger og spændende nye veje, kan betrædes.
Det gik op for mig, for en uges tid siden, at jeg stort set altid bliver kontaktet af mødre, som har brug for min hjælp. Enten til dem selv, til familien eller til deres barn. Det er mødrene, der oftest, set med mine øjne, tager aktivt fat i hjælpen og de er ikke blege for at bede om hjælp og blive klogere på situationen. Det er så sejt, synes jeg.
Det er sejt, fordi det kræver, at man tør sætte sig selv og sin familie i spil, for at ens barn kan få det bedre. Det er sejt, fordi det ikke altid er sådan, at den unge synes det er en god idé, at få hjælp. -og jeg synes det er sejt, fordi vi som mødre, så gerne vil gøre det absolut bedste for vores børn og indimellem må erkende, at det bedste i vores øjne, ikke nødvendigvis er det bedste i børnenes øjne, og at der er brug for hjælp udefra.
Så kære mødre. Når jeg nu efterhånden har så stor erfaring med jer, som mødre og kontakten til jer og jeres børn, er der en ting, der falder mig for brystet.
Giv slip
Giv slip på kontrollen
Giv slip på ”regler” og ”aftaler”
Giv slip på snakken og lyt i stedet
Giv slip på vurdering og del oplevelser i stedet
Giv slip på bagtanker
Giv slip på tidsplaner
Giv slip på dig selv ind imellem
Giv slip på dit barn, når tid er…
-og bliv så i øvrigt ved med at søg hjælp og bliv klogere på dit barn, når der er ubalance. Det er at give slip og se, hvad der sker.
De kærligste hilsner fra en MOR