top of page
Søg
  • Forfatters billedeGhita Grønne

Har du mistet dig selv

Som ungerådgiver, møder jeg ofte unge mennesker, der har mistet troen på sig selv. De er usikre og i tvivl og har generel ubalance i kroppen. Det viser sig i dårlige og svære relationer med andre, angst og depression og måske endda selvskadende adfærd.

Det at miste sig selv i de gode stunder, og give sig hen i nuet til et andet menneske, en situation eller bare en væren, er befriende og giver energi. -og modsat er det at miste sig selv, uden helt at opfatte det, men se sig kørt over af udefrakommende situationer, nedbrydende og energikrævende. -og i længden ensomt.

Når vi mister os selv, undlader vi at reagere på det vi mærker. Det er ofte fordi vi er mere udadtil end indadtil.


En lille historie fra det virkelige liv, som tydeligt fortæller, hvad der sker, når vi mister os selv:

Jeg ankommer til en cafe i Granada i Spanien, med min mand. Han har sit kamera med, og vi sætter os ved et bord udenfor. Han vikler kameraremmen rundt om stolens armlæn, for at sikre det mod tyveri. Vi snakker, spiser og hygger og inden vi går, får vi drejet snakken ind på noget, vi ikke er enige om. Stemningen ændrer sig og vi diskuterer nu mere end vi snakker. Vi betaler og afslutter vores snak og rejser os op og går. Da vi er nået 50 m. fra caféen, råber en dame til os, i samme sekund som min mand siger ”Ups, jeg glemte mit kamera”. Heldigvis var kameraet stadig på stolen og vi kiggede på hinanden og kunne igen konstatere, at der bare skal et splitsekund til at få kappet forbindelsen til os selv og vende den ud i verden. Et øjeblik, hvor der viser sig en fare, betyder et midlertidigt ophør af tankestrømmen og giver dig en fornemmelse af, hvad det betyder at være nærværende, vågen og opmærksom.


Denne historie er et klart billede af, hvad der sker med vores opmærksomhed, når vi vender os mere udad end indad. Min mand mistede kontakten til sig selv og den handling han havde foretaget sig med sit kamera, og rejste sig, fuldt optaget af den snak, vi lige havde haft.

Når du mister forbindelsen til dig selv, er det ofte fordi du fortaber dig i verden omkring dig.


Og hvad betyder det så for dig som menneske at miste dig selv?

Det er aldrig rart at føle sig kørt over af andre mennesker. Det nemmeste er at pege fingrene udad og give andre skylden for, ikke at respektere dig og nedgøre dig og ikke lytte til dig og alle mulige andre oplevelser du har, hvor dit værd ikke bliver anerkendt. Det kan naturligvis også sagtens være tilfældet og der er ingen tvivl om, at det er sådan du oplever det.

Alligevel er det dig der skal på arbejde med at få ændret situationen. Det handler nemlig i bund og grund om, at du skal anerkende dig selv og respektere dig selv. Lytte til dig selv og ikke mindst værdisætte dig selv højere, end du gør, når du lader andre køre dig ned. Du skal finde dit WHY.

Dit WHY er det der giver dit liv mening.


Det handler ofte om, at ligesom med kameraet på cafeen i Spanien, så er dit fokus gået fra dig selv og dine følelser, til at gå med andre og deres fokus.

Jeg har mange års erfaring i samtaler med unge mennesker, der føler sig alene i verden. Føler sig udenfor fællesskabet. Føler sig forkert. Føler sig usikker og værdiløs. Føler sig ved siden af alle andre og ikke mindst føler sig ude af sig selv.

For mig at se, kræver det en forståelse af, hvordan livet hænger sammen med tanker og virkelighed. En forståelse for, hvad vi selv skal tage ansvar for og hvor vigtigt det er at turde se indad. Lære sig selv bedre at kende og blive tryg ved de følelser, der hele tiden kører rundt i kroppen. Min erfaring er, at ved at blive støttet og hjulpet til at turde tro på at ”jeg er god nok som jeg er” og ved at få nogle lette redskaber til at stoppe tankemyldret, så findes der en vej tilbage for alle, skridt for skridt. Jeg kan være den voksne, som ikke vurderer dig og ikke fortæller dig, hvad der er rigtigt eller forket, men som lytter og guider dig i den retning, der føles rigtig for dig. Jeg kan brede tingene ud for dig, og gøre dem forståelige og jeg kan være den, der bliver dit stillads og din støtte, så du kan gå frem skridt for skridt.


From A well traveled woman.

At miste sig selv for en stund, kan være befriende og rart og en god fornemmelse af, at turde give sig hen.

At miste sig selv for en stund, kan være en øjenåbner for, hvordan man skal gå videre i livet.

At miste sige selv, kan være et fingerpeg om at være nysgerrig på, hvilke følelser der var, lige forinden.

At miste sig selv, kan være utrygt og farligt og noget der skal samles op på.

Når du skal miste dig selv, skal det være, for at finde dig selv. Finde din indre glød og din indre ro. Så står du langt stærkere i det liv, der er omkring dig.

Ring til mig på 51224430 eller skriv til mig på ghitagroenne@gmail.com, hvis du har lyst til en uforpligtende snak. -eller hvis du mener, at jeg kan hjælpe dig eller en anden, som har brug en hjælpende hånd i livet.

Jeg er åben for samtale både hos mig eller dig eller via skype. Jeg er også åben for chat eller andre måder, du skulle finde rart at kommunikere på.

Glæder mig over at kunne tilbyde hjælp og se unge mennesker vokse i sig selv.

Ghita

182 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page