Mange unge mennesker føler sig alene og har svært ved at finde et sted, at høre til. Altså IRL.
På de sociale medier, er forståelsen af forbundenhed en anden og den er langt hurtigere og flygtigere og nemmere at blive en del af. Hurtigt. Begge dele er helt ok, bare vi er bekendte med, at de er forskellige. Vi skal turde tale sammen. Sådan rigtigt tale sammen. Blive forbundet i snakken.
Hele ideen med at tale med et andet menneske, må være, set med mine øjne, at blive klogere på sig selv. Ved at lytte, ved at blive udfordret på holdninger, få nye inputs og blive indviet i andre menneskers tankemønstre, har jeg muligheden for at udfolde mig selv og min horisont og derigennem finde min vej. At spejle sig i andre mennesker, og være nysgerrige på deres vej, kan være afklarende på lang sigt, indad.
Per Schultz Jørgensen har skrevet en fantastisk bog ”Broen til det andet menneske.” Meget kort fortalt, går bogen ud på at skrue ned for den ensidige snak og i stedet tage hinanden alvorligt, lytte og bidrage og gå over broen til hinanden.
Han skriver: ”Det er i mødet med andre mennesker, at vi bliver anerkendt og bekræftet i, hvem vi er. Derfor er det afgørende at forstå, hvad der sker i selve relationen, når vi er sammen – og hvordan den kan udvikles og styrkes. Ellers risikerer vi at efterlade hinanden ensomme midt i den store flok.”
Jeg har ofte oplevet 2 teenagere sidde og tale med hinanden, helt parallelt, uden overhovedet at være interesseret i den andens historie. De taler om det samme emne, men den ene historie, skal overgå den anden, uden dog, at der foregår noget krydsfelt, i de to historier. De er ikke interesseret i at svare på eller spørge ind til den andens historie, men ønsker blot også, at fortælle noget tilsvarende, fra egen verden. Dette kan foregå i lang tid, og afløses blot af et andet emne, hvor det samme forløb, finder sted. Det bliver nogle ensomme fortællinger og vi bliver alene, i vores fortællinger. Vi skal hjælpe hinanden igennem fortællingerne og hjælper med at folde dem ud. Stille spørgsmål og være nysgerrige. Derved opstår der en relation.
Jeg har gennem de sidste par måneder, haft flere samtaler med unge mennesker, der føler sig alene og udenfor, og har svært ved at finde en vej ind i sociale rammer. De er meget hårde ved sig selv, har ingen selvfølelse og har værdisat sig selv, utroligt lavt. Når vi taler om måden, hvorpå en samtale mellem dem og deres venner, søskende eller familiemedlemmer foregår, er det på ovennævnte måde. De er ikke klar over vigtigheden af, selv at være nysgerrige, og vigtigheden af, selv at tage initiativet og begynde at spørge ind til deres venner. De ved ikke, at de derigennem åbner sig selv op og bliver interessante. Både udadtil og indadtil.
Vi ”vokser” som mennesker, når vi får ny viden. Vi får ny viden, når vi lytter og spørger ind. -Og det gør os mere interessante for andre mennesker at være sammen med, fordi de føler sig set og hørt. Når man føler sig set og hørt, får man det bedre, og har måske derigennem overskud til, også at spørge ind tilbage. Derved laver vi en fin enkel cirkel-øvelse, hvor alle nu vinder.
Den øvelse, har jeg lavet med flere unge mennesker, og det virker! Det virker hurtigt og det giver de unge mennesker en følelse af, at bryde en ond cirkel, de ikke selv har vidst, hvordan fungerede.
Det giver selvværd, det giver rygrad og det giver en hel masse interessante snakke, der folder sig ud og kan lede til samvær, under helt andre forudsætninger end før, hvor det hele foregik parallelt. ”–altså ensomme, midt i den store flok”.
Dette handler udelukkende om at ændre et mønster hos de unge og måske generelt hos os mennesker. I Per Schultz Jørgensens verden hedder det: ”Broen til det andet menneske”. At gå over broen til det andet menneske, betyder, at der skabes en forbindelse, en kontakt, med det andet menneske. Der skabes en social relation til det andet menneske. Det er meget enkelt og helt ufarligt og der skal ikke bruges mange kræfter på det, da vurderinger, fortolkninger og andet støj, ikke skal finde sin vej ind i forbindelsen, men blot nysgerrigheden.
Det er så lidt og det giver så meget.
