Sådan lød overskriften på Politiken forleden. Et udsagn, af Dansk Psykologforening.
” Vi har aldrig været rigere, levet længere, været bedre uddannede eller mere teknologisk overlegne. I Danmark topper vi hitlisterne som både en af verdens lykkeligste og mest velhavende nationer. På papiret har vi det altså ret godt i vores lille smørklat i Norden. Men et eller andet sted, går det galt. For vi indtager også topplaceringer, når det kommer til sygdomme som stress, angst og depression. Vi er med andre ord på toppen af verden – og vi har aldrig haft det værre.” -Morten Albæk.
Det kunne tyde på, at vi i Danmark har en udfordring med at balancere i vores velstands-liv og vores mentale-liv. -og det kunne også tyde på, at vi skal gøre noget nu, for ikke at ende et sted, hvor vi ikke har ”råd” til at ende.
Jeg ser heldigvis rigtigt mange sunde og glade unge mennesker, som har en grundbalance. Naturligvis kommer de alligevel indimellem i ubalance, men de tør at stå i det og læne sig op ad en ven, veninde eller en voksen, indtil balancen er genfundet. Noget der generelt kendetegner dem, er at de er rundet af et miljø, hvor man har et sprog for det, der er svært. At de er opdraget med en naturlighed, i forhold til at tale om følelser. At de er blevet lyttet til, uden vurderinger. -og at de har oplevet andre mennesker, som har kunne leve sig ind i deres virkelighed og følelser.
Jeg havde en samtale med en veninde forleden, og hun fortalte mig, at hun havde været til et foredrag, med en ældre klog-på-mennesker mand. Det hun tog med sig derfra, var 3 egenskaber, som han fortalte, aldrig ”går af mode” og som samfundet altid har brug for. Empati, at lytte og varme hænder. Hvor er det dejligt at vide og hvor skal vi holde fast i, at det skal fylde i vores samfund. Det at være i stand til at sætte sig ind i et andet menneskes liv, at se det andet menneske, som det er, at lytte uden at vurdere om det er rigtigt eller forkert, om jeg er enig eller ej og sidste men ikke mindst, at kunne drage omsorg for andre. At holde om, at holde af og at holde ved.
Set med mine øjne, er det enormt vigtigt, at vi italesætter dette for vores unge mennesker, i en tidlig alder. At vi arbejder med livsoplysning på lige fod med faglig oplysning. Så vi får hele mennesker ud i samfundet. Det handler for mig at se, om at gøre børn og unge mennesker kloge på livet og på sig selv og lade dem finde ud af, hvad de er rundet af. Derfra står de langt stærkere til selv at videreformidle de vigtige egenskaber, som kan være med til at skabe et sundere samfund på den lange bane.
Det er som om, at vi har hældt empati, omsorg og nysgerrigheden for hinanden ud med ”livsstilsbadevandet”. Lad os få dem til at gå hånd i hånd, så vi kan holde fast i vores udvikling og levestandart, samtidig med, at vi interesserer os for hinanden, drager omsorg for hinanden og tør sætte ord på det der er svært.
Som forældre, kan vi ændre vores tilgang til vores børn, med små skridt. Det kan gøre en kæmpe forskel og vi skylder både os selv, vores børn og samfundet, at gøre noget andet, end det vi har gjort de sidste mange år. Det virker ikke.
Mine gode råd er:
· Vi skal turde være i modvind. Også os voksne. Vi skal trække vejret og have tålmodighed til uvejret går over.
· Vi skal være stilladset for vores unge mennesker og afvente deres egne valg. Støtte dem og hjælpe dem, når de efterspørger det og være nysgerrige, når vi gerne vil vide mere.
· Vi skal turde blande os og være tydelige i vores opdragelse af vores børn.
· Vi skal skabe et rum i vores og vores børns liv, hvor vi tør tale om det der er svært.
· Vi skal være nysgerrige på andre og vi skal lære vores børn at være nysgerrige på andre.
· Vi skal dele oplevelser med andre, i stedet for at vurdere andre.
· Vi skal være ærlige. Også overfor os selv.
· Vi skal ikke overhjælpe dem. De kan rigtigt meget selv og de bliver robuste af at gå lidt l længere selv.
· Vi skal prøve at sætte os ind i de unges sted og lytte. Det betyder ikke, at vi skal være enige.
· Vi skal være nogle gode forbilleder, og give os selv ro ind imellem.
· Vi skal lægge telefonen væk, når vi er samme.
Dette indlæg er naturligvis skrevet i en generel tone. Mange familier har allerede en god åben dialog, men det kan ses tydeligt i vores samfund, at mange børn og unge, bliver efterladt i deres egne følelser, uden at kunne forstå dem. Lad os alle være med til at løfte os selv og hinanden, for vores børns skyld.