Jeg har overhørt så mange fine samtaler om og med unge mennesker, på min ferie. To ældre mennesker, der var kommet i klemme, i en søn og svigerdatters skilsmisse. -eller deres klemme, var nok intet imod den datter, der jo egentlig var kommet i klemme, og som samtalen drejede sig om. Hvordan og hvor meget skal man blande sig? Hvordan forholder man sig til et barnebarn i krise, uden at gøre forskel på de andre børnebørn? Hvordan hjælper man, uden at tage ansvaret? Hvad kan man række ud som hjælp, uden at skubbe svigerdatteren fra sig? Det var en meget fin samtale, hvor kærligheden til barnebarnet og sønnen skinnede igennem og hvor bevidstheden om sværhedsgraden i alt dette var til stede. De turde sætte ord på det, og de greb hinanden i alt det svære. Det var en fin samtale de havde, og noget af det fineste ved den var, at de lyttede på hinanden. Dette var på en færge.
En anden samtale fandt sted på en cafe, hvor 2 par spiste frokost sammen. Det ene pars søn vakte bekymring hos hans forældre og de udtrykte meget ærligt, at de ikke helt vidste, hvordan de skulle håndtere sagen. Det andet par, stillede en masse spørgsmål, og bød ind, men det lød til, at alt sådan set var prøvet, uden held. De prøvede alle 4 at forstå sønnens handlemønstre, ved at gætte sig til historier, der kunne få kabalen til at gå op. Trosninger og Synsninger, hvis der er noget, der hedder det. Moren var meget ærlig og var godt bevidst om, at hun ikke mere skulle kalde ham ”skat” eller opvarte ham helt som hun plejede. Hun vidste godt, at hun var det svage punkt, for en god relation, og at det var vigtigt, at holde afstand og bakke lidt i relationen. Alt i alt skinnede det tydeligt igennem, at alle ville gøre alt hvad de kunne, for at få sønnen mere ud af sit værelse og i gang med en uddannelse, så han kunne møde en masse nye mennesker. Eller et job. Eller en rejse. Alt var i spil og jeg nød deres kreativitet i søgen efter, om der mon var noget af det, forældrene ikke havde tænkt over. Jeg nød at lytte. Jeg tænkte, at sønnen skulle have siddet ved siden af mig, og lyttet med. Det gjorde han desværre ikke.
En tredje samtale jeg hørte, var min egen. I bilen. I skyggen. I kajakken. på luftmadrassen, I sengen. En snak med mig selv om, hvordan jeg kan udvikle min virksomhed. Hvordan jeg kan tilbyde noget for de unge, der ikke synes det er det nemmeste, at komme ud af værelset eller lejligheden. Unge, der har svært ved at sidde overfor et ”fremmed” menneske og åbne sig op.
Jeg arbejder ud fra en tanke om, at lave lydfiler og sende dem frem og tilbage.
Jeg har afprøvet konceptet med en skøn veninde, og det fungerer fantastisk. Vi gør det stadig, bare for hyggens skyld. Jeg har nu 2 unge mennesker, der har indvilligede i at være prøvekaniner og hjælpe med til, at finde rammerne for tilbuddet og selvfølgelig samtidig få noget ud af det, håber jeg. Jeg glæder mig, for jeg elsker at prøve nye ting af.
En samtale med mig selv er god for mig. Det er jeg blevet bedre til med årene. At tage mig min tid til det.
Samtaler finder sted hele tiden. Vi skal passe godt på dem og vi skal samle på de gode af dem. Det gør jeg. -og nu kan jeg føje 3 mere, til min samling.
Ghita