Jeg går til yoga.
Når vi skal lave en kriger, siger underviseren altid, at vi skal finde de 4 punkter under vores fødder, hvor vi står rigtigt godt fast og er grundede i vores ståsted. Jeg oversætter det med, at jeg giver al min fokus til der, hvor mine fødder rammer måtten og lægger hele min vægt og fokusering derned. Så skal vi gøre, som om vi krammer yogamåtten med vores fødder, og derefter gå ud i en pose, som kriger. -de dage, hvor jeg ”glemmer” at fokusere på det, der gør, at jeg kan stå sikkert og roligt, er jeg ved at vælte, bruger unødig meget energi på at holde mig oprejst og glemmer i øvrigt også at trække vejret.
Det sker for mig og det sker, for alle mennesker, når vi glemmer at fokusere.
For mange år siden, havde jeg et arbejde, hvor jeg ind imellem, skulle lave mange af samme ting. Ikke et arbejde, jeg var verdensmester til, da jeg hurtigt trængte til forandring og blev opslugt af, at komme videre. Samtidig med, at jeg sad og lavede mine mange-af-de-samme-ting, hørte jeg radio, og hørte et interview med tegneren Ib Spang Olsen, som blev spurgt, hvordan han havde ro til at tegne så mange streger, på hver tegning. Hver gang.
Han svarede, at han fokuserede på hver enkelt lille streg, og gjorde sig umage for, at netop denne lille streg, blev så fin som muligt og passede så godt ind som muligt, i det store billede. Han gjorde det til en vane, altid at fokusere på hver enkelt lille del, og derigennem, gik det stille og roligt fremad og pludselig var han færdig, ovenikøbet med en god fornemmelse. Han præsenterede mig der for nuet og fokuseringen derpå og han formåede at give mig en nøjagtig følelse af, at finde ind til roen og umagen i min kerne, i stedet for udmattelsen af, at skulle lave så mange-af-de-samme-ting.
Den øvelse bruger jeg dagligt.
En rundrejse i Japan for et par år siden, har været med til at sætte mit tempo ned. -og alligevel ikke. Det føles bare sådan, når jeg tillader mig at gøre mig umage med mine ting. Det tager nemlig ikke længere tid eller kræver specielt meget mere af mig, men jeg får mangedobbelt tilbage, i form af gode fuldendte følelser, ro og overskud.
I Japan oplevede jeg mennesker, der arbejder indefra og ud. Deres fokus var hos dem selv, deres arbejdsopgave og det, de havde sagt ja til at udføre. De var ydmyge, på en fin måde, overfor deres opgaver og de havde dermed overskuddet til, at være venlige og nærværende. Der finder jeg hen, når jeg på vej ud ad døren, med tasken hængende efter mig, har glemt min telefon og mine nøgler og løber mod bilen. -Så stopper jeg op og tager en dyb indånding. Sætter tempoet ned og gør mig umage. Tager en ting ad gangen og bliver nærmest sådan lidt slowmotion agtig. Alligevel kan jeg gang på gang konstatere, at jeg får løst opgaverne lige så hurtigt, som jeg ville gøre uden og at jeg når tingene, i samme tempo, som hvis jeg stressede rundt. Jeg har bare hele mig selv med. Kan nå at trække vejret og gør tingene, på bedst mulig måde.
Det er, for mig, at finde hjem til min kerne.
Stresser du rundt og har tankemylder, så husk 3 ting:
· Fokus (-øjnene på bolden)
· Vær i nuet (-øjnene på bolden)
· Find hjem til din kerne (-øjnene på bolden)
