Søg
  • Ghita Grønne

Nuets Kraft og det gode liv

Jeg har de sidste 15 år, lænet mig godt og grundigt op af den bog, der hedder Nuets Kraft, skrevet af Eckhard Tolle. En helt igennem fantastisk bog, med masser af situationer og samtaler om livet, og de udfordringer det byder os. Bogen har hjulpet mig til at give slip på det, der ikke gør mig godt, acceptere og forstå livets opbygning og ikke mindst gjort mig opmærksom på det NU, jeg ikke tidligere har været bevidst om.

Jeg har på mange måder, fået skabt mig et nyt ”jeg” og tænker på det, som tiden før og efter. Der er ryddet op og ud, i vante vendinger som skyld og skam, og min opmærksomhed er gået fra at være udad, til at være langt mere indad. Jeg føler, jeg står stærkere i mit liv og jeg har fuld tillid til det jeg mærker og føler, da jeg nu har fået skilt mine tanker og mine følelser fra hinanden.

Jeg har fået en evne til at lade ting flyde forbi mig og ikke hænge mig i bagateller og jeg vender mig væk fra dårlig energi og lukkethed, da det ikke er noget, der gavner mig. Livet er blevet større og udfordringer får ikke lov til at tage min opmærksomhed så meget væk, som det gjorde tidligere.

Jeg holder alt dette ved lige, ved at søge stilhed, ro, indadvendthed, meditation, yoga og alene-hed. Al opmærksomhed udad, kommer af sig selv.

Jeg ønsker det gode liv. Skyld og skam ligger meget langt fra det gode liv. I det gode liv, hedder det succes og læring. Der er en masse ting der ikke burde ske i livet og livet bliver måske ikke, som vi havde tænkt. Det er læring. Det hele er processer, som vi skal kunne være i og lære af.

Vi må hele tiden skrue på knapperne og sætte små nye handlinger i gang, så vi bevæger os fremad. Vi får det vi beder om, for det vi beder om, bliver det, vi har fokus på. Det vi har fokus på, er det vi tænker mest på og det vi tænker mest på og gør mest, bliver vi gode til. Så enkelt er det, for mig.

Hvis vi tænker skyld og skam, så bliver det de følelser vi får. Oplever vi læring og succes, så er det de følelser vi får.

Tanker der kommer igen og igen, er oftest negative. Hvis vi ikke vifter tanken væk, bliver den til en følelse. Følelsen bliver hurtigt vores virkelighed. Altså skal vi skabe en alternativ tanke, til den negative, der hele tiden kommer. Gå modsat. Det er vigtigt at være bevidst om, hvor ofte du flyver med på en negativ tanke. Lige der, kan du nemlig vælge noget andet.

Det der kan ske, når vi ikke går modsat, er ofte at vi bliver stresset og bliver brudt ned, da negative tanker, bliver omsat til negative følelser, og de nedbryder os som mennesker.

At tænke positivt, kan være en stor omvæltning, og indimellem kan det være svært, at finde noget positivt, i det negative. Der er det vigtigt at være bevidst om NUET. Det vi har lige her, lige nu, med os selv. Når vi flyver afsted på negative tanker, og bliver bevidst om det, så brug det kærligt, til at blive klar over, at lige der mistede vi nærværet. Nuet.

Det er så godt at etablere et NU. Nuet er altid lige her, hvis vi kan se det. -og husk, at det vi vander, gror.

"HVIS DU VAR BEVIDST, det vil sige fuldkommen til stede i Nuet, ville al negativitet opløse sig nærmest øjeblikkeligt. Den kan ikke overleve dit nærvær." -citat Eckhart Tolle


63 visninger
Kontakt

Ghita Grønne

Bavnevej 4

4171 Glumsø

51224430

ghitagroenne@gmail.com

  • Black Facebook Icon
  • Black Twitter Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black YouTube Icon

© 2023 by Personal Life Coach. Proudly created with Wix.com

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now