top of page
Søg
  • Forfatters billedeGhita Grønne

Jeg er blevet verdensblind og lidt søvnstresset…


Foto: Adam Grønne, Kannestein Norge

”Det er som om jeg ikke kan se verden mere. Jeg er måske blevet verdensblind”… Sådan sagde en 16-årig pige til mig og hendes veninde nikkede. ”Det tror jeg sgu også jeg er”, sagde veninden så.

Vi grinte og legede med ordene. Verdensblind. Blind af verden. Blind for verden. Verden er blind. ”Verdensblind”. Vi var enige om, at ordet kunne noget. -og at det er dejligt at lave ord, der passer til nuet. Ord, der med lethed kan forklare, hvordan vi føler. Uden hensyntagen til om de findes, om man kan det, om dansklæreren accepterer dem eller om de findes i ordbogen.com.


At være verdensblind, var et udtryk for, ikke at kunne aflæse verden, som i dette tilfælde blot var den nære verden, bestående af mor og far. ”Jeg kan ikke forstå dem og deres valg i vores verden sammen”, kunne det også være.

For mig giver det et meget fint billede af, hvor stor den lille nære verden er for en 16-årig, når den ikke forstås og ikke kan aflæses. Den fylder ALT.

Når hun kommer med et ord som ”verdensblind” så giver det mig en god mulighed for at forfølge det ord. Spørge ind til det. Undersøge det. Hvor kommer det fra? Hvad fortæller det? Det flytter fokus fra det, der måske er svært at snakke om og de personer, man på en og samme tid elsker og hader.

Jeg oplever ofte, at unge mennesker kommer til at sige et ord, og griner efterfølgende undskyldende og siger, at de ikke ved, om det egentlig findes. Og JEG ELSKER DET. Elsker, at de med et ord, kan fortælle deres NU. Uanset om ordet findes eller ej. Det har ingen betydning.


Jeg tog ordet ”verdensblind” med mig efter min snak med pigerne og tyggede lidt på muligheden for, selv at finde på ord, når noget i mig skulle udtrykkes. Ikke mange dage efter fortalte min søn om et ord, ham og hans kæreste havde lavet. ”Søvnstresset”. Et fantastisk ord. At være stresset over, at man i virkeligheden burde gå i seng og få noget mere søvn. At være ”søvnstresset” kan være med til at afklare forskellen på mig og dig, når jeg nu tænker, kl. 22:15, at jeg lige vil blande en dej, så vi kan få friske boller i morgen. -og du tænker, at det er noget man gør, sidst på eftermiddagen eller i værste fald, lige efter aftensmaden. Ikke kl. 22:15.


Når vi skal finde melodien sammen, er det så fantastisk, hvis vi kan være nysgerrige på hinanden og prøve at forstå, hvordan den anden fungerer..

Spørge ind til, hvad det er den anden tænker. Hvilke følelser der opstår i kroppen. -og i sidste ende, prøve at finde ord frem, der kan beskrive tilstanden. Jeg føler mig stresset, fordi jeg i virkeligheden burde gå i seng nu og du står du så og bager…. Altså bliver jeg ”søvnstresset”.

Den afklaring kan hjælpe rigtigt meget på fremtidige situationer, hvor det samme opstår, eller måske på lignende situationer, hvor stressen mærkes.

Det kan være ”madstresset” – Vi skal i gang med maden nu, da vi ellers spiser for sent, kunne det betyde.

”Børnestresset” – Jeg har brug for tid for mig selv.


”Sovemæt” – ”Tåbløst” – ”Hurtigglemmer” – ”Smagemodig” – ”Jubelsmerte” – ”Grubletid” – ”Bred enighed”


Det er ofte små børn, der kommer til at lave disse sjove ord, dog blot ud fra det ordforråd de er i besiddelse af på det tidspunkt. Derfor er det en fryd for mig, når store børn, teenagere, begynder at blive kreative i deres nysgerrighed på, hvad det i virkeligheden er, de føler.

Når vi skaber ord, der forklarer nuet, så er det for mig, ofte meget fine nuancer der kommer med. Noget, der ikke kan siges med få ord, men kræver mange ord, der ender i forklaringer, der måske går over i undskyldninger og i sidste ende, mister sin kraft.

Jeg drømmer om, at vi alle tør at bevæge os ud af ord-stierne, hvor vi sammensætter ord til situationen, uden skelen til hvad vi bør og kan gøre. Leger med ordene og griner og deler og lever med det, der er. Det kan være med til at løfte en fastlåst stemning ud i noget mere varmt og humoristisk. Prøv det.


Jeg vil slutte med ordet ”Grubletid” -det er et ord, der bliver brugt flittigt i forbindelse med terapiformer.

At indføre ”Grubletid”, for ikke at udføre tankemylder. Afsætte tid til at tænke. At gruble.

At gruble betyder at tænke meget grundigt (og længe) over et problematisk, indviklet eller mærkeligt forhold. At indføre ”Grubletid”, er med til at begrænse bekymringer.

Vi kunne også bare sige at give sig selv noget ”tænketid”, men det er som om, at ordet gruble har noget andet og mere historisk i sig og derved giver det mere legitimitet. Spændende.

Det kan vi hver især gå på opdagelse i og gruble lidt over…


Ghita




49 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page