Søg
  • Ghita Grønne

Hvordan er det nu det er med følelser og tanker

I mit arbejde som ungerådgiver, møder jeg ofte udfordringer hos de unge, med tankerne og med følelserne og hvordan de to ting, kan snøre sig sammen og vikle sig ind i hinanden. Hvad er hvad? Tænker jeg eller mærker jeg? Føler jeg dette, eller tror jeg, altså tænker jeg, at jeg føler det?

Med lavt energiniveau, ingen overskud og masser af udfordringer i livet som teenager, kan det næsten ikke undgås at overgive sig til tankerne, eller følelserne, eller hvad det nu er. -og det kan være utroligt hårdt, nedbrydende og selvudslettende at være i sådan en situation, alt for længe. Det kan på sigt føre til en depressiv tilstand, som kan føre til depression. Derfor er det rigtigt godt at få noget hjælp til at få fordelt følelser og tanker i hver deres afdeling.

Følelser er noget vi mærker ret instinktivt. De kommer ofte uanmeldte og de har svært ved at leve særligt længe. De er glimt af vrede, sorg, lykke, kærlighed, ked af det hed eller andet, og efter de er ”dampet af” bliver de overtaget af tanker. 30 sekunder, er sådan ca. den længde, følelser registreres på. Tankerne der overtager, kan få frit spil, hvis ikke vi er bevidste om, hvad der foregår. Det betyder ikke så meget, hvis det handler om glæde, lykke og lignende, men hvis vi arbejder med den anden skala, sorg, ensomhed, vrede eller andet nedbrydende, så er det meget vigtigt, at vi er klar over, at vi nu er i gang med at forlænge vores følelser med vores tanker, og at denne forlængelse kan stoppes. Af dig selv.

Når jeg arbejder med et ungt menneske der har tankemylder, ikke kan koncentrere sig, er ked af det, sover dårligt eller er bange, så starter vi altid med at snakke om forskellen mellem følelser og tanker. Det kan være givende at kende til vores mekanismer og det kan være godt at blive klar over, at det ikke kun er mig, der har en tendens til at fortabe mig i mine tanker og lade dem styre mig. Ved at få kendskab til at vi rent faktisk kan have en dialog med vores inderste, altså vores tanker, ser tingene pludselig ikke så sorte ud og ofte går der ikke lang tid, før der igen ses lys i øjnene.

Tanker skaber hurtigt en virkelighed for de unge. Det bliver som de tænker. Det er, som de tænker. Hvis tankerne ikke er opad, men nedad, så bliver virkeligheden det samme. Nedad.

Det kræver et stykke arbejde at få vendt nedad til opad, og det stykke arbejde, kan man kun selv lave. Dog med masser af hjælp og støtte udefra, og ved at få noget viden om, hvordan vi er sat sammen følelsesmæssigt og tankemæssigt. Ved at blive klar over, at vi kan flyve med vores tanker, eller stoppe op, og stå af, så har vi pludselig et valg. -og så kan vi gøre noget aktivt.

For nogle virker det at have en indre dialog med sine tanker: ”Jeg vil ikke mere være ked af det, så nu skal du gå væk tanke, med det, der gør mig ked af det. Jeg vil tænke på noget andet nu”

For andre virker det at køre noget positiv psykologi og hele tiden gentage nogle positive sætninger: ”Der er ikke noget at være bange for. Jeg gør det så godt, som jeg kan”

Der er ikke kun en måde at gøre tingene på, men flere, og du er nødt til at prøve lidt forskelligt for at finde din vej opad.

Følelserne skal vi passe godt på. Dem skal vi stå ved og dem skal vi reagere på. De kan være med til at fortælle dig om din egen tilstand og jo bedre kontakt du har med dit indre, og dine følelser, jo bedre er dine muligheder for at finde vej følelsesmæssigt i oprørte vande.

Jeg vover den påstand, at jo bedre og ærligere kontakt du har til dine følelser, jo mere stabilt står du i din verden. -og netop derfor er det utroligt vigtigt, at du kan skille dine følelser og dine tanker, fra hinanden.

Hvis du også går rundt, og bruge uforholdsmæssigt meget tid oppe i dit hoved og tænker mange tanker og bekymrer dig og forestiller dig og tror en masse, så begynd allerede nu at tage dit liv og ikke mindst dine følelser tilbage. Dine tanker er ikke din virkelighed. Din tanker, er ikke dine følelser. Dine tanker vil hele tiden mase sig på og prøve dig af. Dine tanker leger med dig. Dine tanker udfordrer dig, og den udfordring skal du tage op. Gå imod. Stil spørgsmål. Snak med dem. Udfordre dem tilbage. Vis dem, at du godt kan leve dit liv, uden de blander sig. Bliv bevidst om, hvornår du er styret af dine tanker og hvornår du styrer dem.

Brug evt 15 minutter hver dag til at mærke dig selv og dine følelser. Bliv tryg ved dig selv og dine følelser og bliv tryg i den virkelighed, du er i lige nu. Du har ikke andet.

Ghita


0 visninger
Kontakt

Ghita Grønne

Bavnevej 4

4171 Glumsø

51224430

ghitagroenne@gmail.com

  • Black Facebook Icon
  • Black Twitter Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black YouTube Icon

© 2023 by Personal Life Coach. Proudly created with Wix.com

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now