Efter en del måneder med anderledes hverdage og mangel på struktur og ”dagligdag” er jeg sikker på, at mange glæder sig til august, hvor studierne starter igen, fredagsbaren åbner op og afleveringerne står i kø. Eller….
Jeg er altid blandet i min opstart efter sommerferien. Jeg glæder mig og jeg ved, jeg kommer til at længes.
Længes efter ferien og dens fantastiske evne til at lade ting flyde. Jeg kommer til at savne de langsomme morgener og de lange aftner. Jeg kommer til at savne spontaniteten og de møder der er opstået, uden forberedelse. Jeg kommer til at savne de langsomme måltider og de dybe snakke med et glas rødvin i hånden. Jeg ved jeg vil længes efter ikke at vide, hvad klokken er, eller hvilken dag det er, eller hvad vi skal i morgen. Jeg vil længes efter indkøbsturene, der kan trække ud og hvor der er tid til fordybelse på hylderne, som normalt bliver forbigået i raske skridt. Jeg ved, jeg vil længes efter at vågne til fuglefløjt, og ikke bekymre mig om, hvor lang tid der er til at uret ringer godmorgen. Sommeren vil slæbe efter mig som en tung og lang dyne uden dog at forsinke mig. Blot gøre mig opmærksom på, hvad der var og hvad jeg måske kan tage med mig i mit daglige liv.
Jeg glæder mig også til at få en hverdag igen, med nogenlunde faste spisetider, nogenlunde faste morgenrutiner og nogenlunde faste planer. For selvom jeg ikke på nogen måde er et vanemenneske og ej heller har faste rutiner eller en kalender der styrer mit liv, så må jeg se i øjnene, at et liv med arbejde og aftaler, alt andet lige, er mere rutinepræget end en sommerferie, for mig. -og jeg kan godt lide det. -altså begge dele.
I år glæder jeg mig særligt til at få fat på hverdagen igen. Nyt arbejde. Nye kolleger. Nye elever. Nye traditioner. Nye arbejdsgange. Nye ideer. Ny energi. Ny åbenhed…
Jeg glæder mig, til at balancere mit arbejdsliv med min selvstændighed og til at finde vejen for mig og mit virke. Jeg føler mig rolig i mig selv og jeg ved, at troen og ryg graden kommer indefra. -og det er netop det arbejde, med unge mennesker og deres familier, jeg holder så meget af. At finde styrken og forståelsen inde i sig selv, i forhold til den vej, man går på. At blive i stand til at mærke indad og ikke mindst reagere på det, man mærker. At arbejde med sine tanker og sit mindset og ikke lade sig rykke rundt, efter det der falder for fødderne af en. At stå godt og solidt på sine fødder, når stormen rammer, uden at skulle hente hjælp fra andres skulderklap og forvisninger om, at man er god nok. At turde se indad og være ærlig for sig selv, når noget ikke fungerer udad. At lytte og blive lyttet til og at arbejde målrettet mod et liv, hvor man selv er kaptajnen. Jeg glæder mig usigeligt til igen at være med til at skabe ro og balance i familier og være med til at åbne op for nysgerrigheden til hinanden.
Jeg siger snart farvel til min sommerferie, med en bevidsthed om at have respekt for pauserne i livet. Være rolig, i det urolige.
Jeg glæder mig til hverdagen efter ferien.
Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt
Dan Turéll
Comments