Det er vigtigt at tage vores fornemmelser og intuitioner seriøst og mærke godt efter, hvor de ligger i en. At fornemme og have intuition er en personlig ting, og noget, vi ikke nødvendigvis skal kunne forklare.
At fornemme, at jeg kan tale med nogen, med én, og at der er et rum for mine ord hos vedkommende, kan være svært at sætte ord på. ”det føles bare som om, du godt gider at høre på mig og som om, du kan forstå mig…” Det hører jeg ind imellem fra unge mennesker.
-og det er rigtigt.
Jeg kan godt rumme dine ord og din historie. Jeg føler mig ikke forpligtet til at skulle fjerne det grimme eller give dig et svar, men jeg føler mig forpligtet til, at kunne være sammen med dig i det, der er svært. Stille en masse spørgsmål og gøre dig klogere på dig selv. Give dig nye mulige vinkler at se livet fra. Tage dig med op i en helikopter og se ned på dit liv. Brede tingene ud og hjælpe dig med at se dig selv fra andre vinkler.
Jeg har en følelses-container ved siden af mig, hvor jeg kan opbevare de følelser der kommer til mig i vores samtale, så jeg ikke bliver tynget af dem. En sådan følelses-container, er for mig et billede på, at jeg kan rumme andres følelser og udfordringer, uden at de bliver mine. Jeg har et sted til dem. En følelses-container.
Med en følelses-container i ryggen, tør jeg godt se det sårbare og de sårbare. Jeg tør godt gå ind i det rum, hvor det er svært. Jeg kan godt være der, sammen med det svære. Jeg kan støtte op og vejlede og lytte og guide og nænsomt få ryddet ud og smidt væk og sorteret og målsætte og motivere. Det er at tage ansvar. Det er nemlig sådan, at når vi skal ind og åbne op om det personlige, skal vi have tillid til, at det kan blive ”grebet” af modtager. Det behøver ikke være meget stort, det der skal gribes, men blot vigtigt.
Min følelses-container er meget stor og med plads til meget. Jeg rydder ud engang imellem og det bliver jeg klogere af. -og det er også mit ansvar
