For tiden er der i medierne rigtig meget fokus på det at være i følelsernes vold. -og næsten lige meget hvilket ord du sætter foran vold, så er det næppe positivt at være i nogens eller i noget´s vold. Det betyder, set med mine øjne, at man er sat ud af spillet og bare flyder med. På godt og ondt. Med alt, hvad det indebærer.
Der er heldigvis også ofte et meget nuanceret billede af den hjælp man kan få for at samle sig selv op igen og de veje man kan gå, for at komme videre. -og det hele er naturligvis altid med udgangspunkt i den enkelte og de udfordringer denne har. Hvilke kan være helt forskellige fra person til person.
Jeg bliver altid så rørt, når jeg ser eller hører nogle, der er blevet hjulpet, med åndedrættet, stilhed og indadvendthed. Det er nemlig, er jeg overbevist om, vejen til et mere balanceret liv og vil ofte efterfølgende lettere gøre det muligt, at binde de knuder op, man har bøvlet med længe. At se indad og mærke sig selv, forstå sig selv og være med sig selv, er helende på den lange bane.
”Det kan være barskt, at få lov til at se sig selv i øjnene” -er en af udtalelserne fra en ung mand, der, for at få styr på følelserne, deltager i et åndedrætsprojekt, og noget andet ”hokus pokus”. Han ved ikke hvad der sker, men det hjælper!
-og det kan være barskt. Specielt hvis livet ikke har budt på noget der minder om dybere samtaler og hvis det ikke har budt på tid til at mærke efter eller ærlighed om følelser. Der er alt for mange mennesker der evner at vende det blinde øje til og finde sig tilrette i det urette. Alt for mange, der ikke ser nogen grund til at grave i tingene, for ”så bliver det bare værre”. -og så bliver det barskt, at se sig selv i øjnene.
At se indad betyder for mig at tjekke ind hos sig selv og tage temperaturen på sit liv. Finde kompetencerne frem, hvis de er gemt væk, og blive opmærksom på hvad dit hjerte fortæller dig. Din mave. Dit åndedræt. Dine tanker. Din krop. Hvordan er tilstanden? Ikke bare i dag. Også i morgen. I overmorgen og dagen efter. Jo oftere du møder dig selv, jo bedre lærer du dig selv at kende, og jo hurtigere kan du med din indre dømmekraft, finde din vej. -og ikke mindst mærke, hvilken vej du ikke skal gå.
Ud over at finde din vej og hurtigere kunne mærke, om noget er godt eller skidt for dig, kan det kun være sundt at møde sig selv og forstå sig selv dybere/bedre. Dette er tæt forbundet med det at møde andre mennesker. Du kan kun møde andre mennesker så dybt, som du har mødt dig selv. Det betyder, at hvis du svæver på overfladen i dit eget liv og ikke tør/vil dykke ned i dig selv og blive klogere på dig selv, evner du heller ikke dette, med andre mennesker.
I denne tid hvor hverdagen er udadrettet, hvor kravene hober sig op og hvor indtrykkene står i kø for at nå dig, er det nemt at blive rundtosset og forvirret og miste sig selv. Vi gør det alle. Mere eller mindre. -og det er så rart, når vi kan gribe os selv i det og bede os selv om hjælp, og give os selv den ro vi har brug for. Derigennem bliver oprørte vande ikke så udfordrende og vi kan hurtigt manøvrere følelsesmæssigt igennem det.
Så altså… Ved at finde ind til dine medfødte kompetencer, turde se dig selv i øjnene og sætte ord på det svære, få noget ro og balance i dit liv og ikke mindst dele ud af venlighed, anerkendelse, accept og kærlighed, kan du opnå en stærk indre kerne, der holder. Også i uvejr
Comentários