Jeg møder i mit arbejde unge og voksne, som ønsker forandringer i deres liv. Det kan ofte ”bare” være at de gerne vil sove bedre. -at de gerne vil have en bedre kommunikation med deres forældre eller børn. -at de gerne vil lære sig selv bedre at kende. Eller andet, de tænker, en snak og en øjenåbner kan være med til at vise dem en vej til. Altså forandringer, som kan være med til at gøre deres liv lidt lettere og lysere.
Når jeg starter på et forløb, ser jeg ofte en tendens til, at der bliver peget rigtigt meget på alt det der er omkring os, og som forstyrrer og irriterer og i det hele taget er med til, at det liv vi har, ikke er nemt. De fleste er grundlæggende godt klar over, at vi selv er herre i eget hus, men det til trods, er fokus meget udadrettet. Det er forståeligt og meget almindeligt, indtil bevidstheden om, at forandringer skal starte inde i os selv, er faldet på plads.
At opnå forandring kan betyde, at man skal have mod til at se indad. Mod til at se på det, der blokerer indvendigt. Det der forstyrrer. Det der er svært og det der er godt. Man skal have mod til at tage chancer og åbne lidt mere op, der hvor der er lukket. Forandringer skal have en plads, før den kan opstå. Jeg ser det selv som at der skal ryddes op, før jeg får plads til det nye, der skal overtage. Måske skal der ligefrem smides ud.
Når vi forandrer os, så forandrer folk omkring os også. Det sker, uden at vi kan fortælle dem, hvor vi gerne vil have, de forandrer sig, men blot ved, at vi møder dem anderledes, end vi gjorde tidligere. Med andre ord, når vi agerer på en anden måde end vi ”plejer”, så skubber vi anderledes til andre og dermed skal de agere anderledes end de ”plejer”. Det skal opleves og forstås og så giver det så meget mening. For unge mennesker betyder det, at når de arbejder med de vaner og mønstre, de har fået i familien, og forandrer det, så sker der noget i hele familien. -og det samme gælder for forældrene.
Forandringer inde i os selv, kommer når der er plads til dem.
Forandringer kommer dog ikke af sig selv, men når du vælger at give dine udfordringer, som du gerne vil forandre, opmærksomhed. Måske ved du ikke engang, hvad du vil forandre, men så giv blot dig selv opmærksomhed
Det gør du blandt andet, ved at være nysgerrig på, hvad der sker inde i dig, i en given situation. Give det noget opmærksomhed. Give det tid. Det kan være en god ide, også at give det ro. Mærke efter, hvad der sker inde i dig og hvad det betyder for dig. Hvad der sætter gang i det hele og måske hvilken følelse det vækker i dig. Brug tid på det, uden at slå dig selv over fingrene med det. Fortæl dig selv, at det er som det er, af en grund, og at du gerne vil forandre det. Det er vigtigt, at du forholder dig ukritisk til dig selv i en sådan situation og blot registrerer de tanker og følelser der opstår.
Det kan tage tid at få fat i det hele og det er her, det kan være godt at have en samtalepartner. En der kan være nysgerrig med andre øjne, og stille spørgsmål i nye retninger.
I sådan en granskning af sit indre, møder vi ofte ting, der er svære, og her, er det vigtigt med selvomsorg.
Når vi er bevidste om, hvordan vi reagerer, hvorfor vi reagerer og med hvad vi reagerer, er det muligt at give slip på det. Ændre det. Forny det. Finde en ny vej.
Det er her, forandringen har fået plads. Dit arbejde er nu at tage venligt imod det nye. Vær åben og vær ærlig overfor dig selv. Vær bevidst om, hvad der skal fylde og have værdi for dig.
Når du er åben overfor forandring, betyder det, at du ikke længere ligger under for dine egne mønstre og dine egne begrænsninger. Specielt hvis disse ikke har været gode for dig. Man siger at smerte + modstand = Lidelse. Altså jo længere du bliver i det usunde, i dine følelser, i dine tanker, i det smertefulde, jo længere bliver dine lidelser. Det giver dig al mulig grund til at få ryddet ud, og smidt ud og så du igen kan fylde dit indre med det, der er betydningsfuldt for dig og giver mening for dig. God arbejdslyst… og måske er det lige netop det, denne tid også kan bruges til.
Ghita