Er du, eller kender du en sur teenager? Ungdomstiden er nemlig udfordrende.
Børn og unge flytter sig i relationer, der passer til det, de byder ind med og også til det, der bydes ind med. Alle har nemlig et behov, for at føle sig værdifuld.
Børn og unge tænker ikke så meget over det behov, men mærker meget hurtigt, hvor det bliver opfyldt, og vælger så den vej. Følelsen af værdifuldhed kan variere meget fra ung til ung, og er ikke altid så dyb og meningsfuld, som for os voksne. Dette fordi de unge er meget umiddelbare og arbejder mere efter nice-to-have end need-to-have.
Når unge virker sure, er det ofte, fordi de ikke føler sig forstået. -og med forstået, kan det i virkeligheden bare være hørt og anerkendt, for det de siger. For om vi voksne forstår dem eller ej, er ikke altid det vigtigste. De vil bare gerne ses, høres og anerkendes. Det fratager også os voksne fra at finde ud af, om vi er enige eller ej, og gør vores arbejde som voksen en smule lettere.
Udfordringen er, at vi ofte sammenligner det at lytte og ikke sige vores mening med, at tie er at samtykke. Og det er det ikke…
Når unge mennesker lukker af, er det fordi, de har brug for det. De har brug for roen, til at kunne være sammen med sig selv. Sammen med alt det svære og al den vrede, ked-af-det-hed eller smerte, de bærer rundt på. De lukker ofte af, fordi der ikke har været nogle, der har holdt rummet for dem. Forstået på den måde, at de ikke er blevet set helt rent og uden vurdering eller bedrevidenhed. De er ikke blevet set, som den de er og de er ikke blevet rummet, som den de er. Det gør forældre ikke af ond vilje, men ofte på grund af fokusering på sig selv og sit eget liv og de udfordringer der i det.
At finde tryghed i det velkendte, det sure, det negative, det irriterende og det indadvendte er velkendt for mange unge, der over længere tid, har mistet modet. Alt andet er utrygt og nyt og dermed lidt farligt. Det kræver en god støtte at turde give slip og vise sårbarhed, og ofte, kan det være svært at gøre, overfor forældrene. Der er for mange følelser på spil og tanken om, at det kan bruges mod en, giver usikkerhed. Mange unge føler også, at de kan ”straffe” deres forældre lidt, ved ikke at åbne op. Dette finder de dog ofte senere ud af, kun er en kortvarig ”god” følelse, når de lærer, at arbejde med accept og medfølelse.
Kan du så, som forældre ikke gøre noget, når nu den unge er blevet sur og tvær?
Jo, som forældre kan du gøre en god indsats, ved at lytte, være nysgerrig uden at vurdér og anerkend den unge, for de tanker han/hun har brugt noget energi på. Brug ord som:
… det må have været dejligt at….
… sikke et gyldent øjeblik…
… hvor er det sejt af dig at turde…
… jeg håber for dig at…
Se det som en gave, at blive lukket ind i et unge-univers med drømme og tanker, der ikke kender de samme begrænsninger, vi som voksne gør.
Flyv med på rejsen og fold vingerne ud og nyd udsigten. Lad relationen blomstre og vær taknemmelig for, at få lov til at være en del af rejsen. Lad præstationer blive hjemme og undgå vurdering. Vær tro mod dig selv som voksen, men gør op med vigtigheden af dine synspunkter og erfaringer, i de gyldne øjeblikke. Alle vokser med tiden, og bliver klogere.
www.ungedialog.dk
Comments