At holde rummet for en anden, er for mig det fineste udtryk for at være nærværende, lyttende, ikke vurderende og til stede lige her og nu. -med alt hvad det indebærer.
Det er den fineste sætning og det er den fineste handling.
At holde rummet for en anden betyder for mig at være sammen med et andet menneske, der udfylder rummet med sin situation, og bare kunne være i det, sammen. Det kan være svært. Det kan være hårdt. Det kan være stærkt. Det kan være givende. Det kan være utroligt smukt.
Egentlig behøver det ikke være så ”stort” at holde rummet for en anden. Det finder nemlig sted hver gang vi taler med et andet menneske, og lytter. Bare lytter og er. Ofte kommer vi med ”ja, det kender jeg godt. Jeg har selv prøvet at…” eller ”sådan tænker jeg ikke det er, for i min verden, kan det godt…” -og ofte også uden, at der lige har været en pause og ro, til at fordøje det, den anden har sagt. Vi bliver så ivrige og entusiastiske for at fortælle vores mening, oplevelse og syn på det samme, i stedet for at lytte og være nysgerrig på det, den anden siger. -og vi gør det alle. Tror jeg.
Mange unge mennesker i dag, kommunikere med hinanden, parallelt.
Den ene siger noget. Den anden siger noget. Den ene siger noget igen.
De spørger ikke ind til hinanden. De er ikke nysgerrige. De følger blot op, ved at fortælle ”det samme” fra deres verden. Jeg har ofte talt med de unge om det, og de kan sagtens genkende det og er egentlig selv undrende overfor det. Hvorfor mon det er endt her? Det samme gælder i øvrigt også mange voksne. -måske har vi rigeligt i os selv? Måske interesserer vi os egentlig ikke for andre? Måske har vi ikke overskuddet? Måske er vi selv de vigtigste? Jeg ved det ikke, men har blot gennem årene konstateret, at det er sådan fat.
Jeg har hjulpet mange unge mennesker ud af alene-heden, ved at lære dem kunsten at lytte, aktivt. Kunsten at være nysgerrig og spørge ind til det sagte. Helt enkelt betyder det nemlig, at den anden bliver set. Vi har alle brug for at blive set. Måske er det i virkeligheden noget af det vigtigste i denne verden. At blive set. Så når et ungt menneske føler sig alene og har svært ved relationer til andre, kan det være et tegn på, manglende interesse i andre end sig selv. Det er nemt at lave nogle daglige øvelser, hvor der minimum skal spørges ind til 1 samtale med en anden, og blive klogere på det sagte. -og samtidig vise, jeg ser dig og hører dig og vil dig gerne lidt mere. Jeg drager omsorg for dig. Derfor spørger jeg. Jeg bygger bro til dig, så vi kan besøge hinanden og blive klogere på hinanden. (-inspireret af bogen: ”Broen til det andet menneske” af Per Schultz Jørgensen)
Det er ofte nemmere at huske at holde rummet for en anden, når der er en ubehagelig hændelse bag historien. Dødsfald, skilsmisse m.m. Så passer vi lidt på hinanden og giver rum og tid. Det er også i sådan en situation, det kan være svært at være der for længe. Vi mangler ord, og kan ikke fjerne det ubehagelige. Hvis du magter at blive der, lige der, for den anden, holder du rummet og lytter. Det gør en kæmpe forskel og du drager omsorg for et andet menneske lige der.
At holde rummet for en anden, er en ”hands on” øvelse vi alle kan begynde med lige nu. Det vil i længden betyde et kærligere og mere omsorgsfuldt samfund og du som enkeltperson vil opleve, mere intense samtaler og følelsen af, at nå lidt dybere ind i et andet menneske.
Nu lytter du mere aktivt og derigennem bliver du måske klogere på andre og i sidste ende på dig selv.
Gå i gang nu. Lyt. Hold rummet og vær i det, der opstår. Brug din vejrtrækning til at trække tiden og vær bevidst om, hvad du føler i din krop. Sæt ord på det, og vær ærlig. Følg udviklingen i dig selv og i de mennesker, du er sammen med. Når du ændrer adfærd, ændrer omgivelserne sig også. Så enkelt er det.
God fornøjelse og tak fordi du holdt rummet for mig ♥
Ghita