Unge- og familierådgiver
https://www.gomentor.dk/mentorer/ghitagroenne
Mine samtaler foregår på adressen
Sct. Hansgade 22B, 4100 Ringsted
Hvem er jeg?
Jeg er unge- og familierådgiver og med samtale, kan jeg nå ind til dig og hjælpe dig til at se verden og dig selv, fra en anden vinkel. Jeg starter altid mit arbejde med, at lytte til din opfattelse af dig selv og af din verden, og ud fra det, arbejder vi os sammen tættere på, hvad vej vi skal gå. Jeg har 15 års erfaring i samtaler med unge og børn og jeg ved, at jeg kan motivere de fleste, til at arbejde med sig selv, for at opnå langt højere selvværd og langt mere ro og balance i livet. Jeg brænder også for, at give familier et fælles sprog at tale ud fra, og en forståelse for, at der skal være plads til os alle, uden at vi kører hinanden over.
Jeg arbejder anerkendende og er tydelig og klar i sproget. -ud over at jeg er god til at motivere og har humor og smiler og tænker, at vi finder en vej sammen, så du bliver glad og tilfreds.
Da jeg også er uddannelsevejleder, kan jeg hjælpe dig med en afklaring, i forhold til din fremtid, og støtte dig i alt det svære og uoverskuelige der er, når der skal vælges en retning.
Hvordan arbejder jeg:
Jeg arbejder ud fra samtaleterapi, hvor vi sammen prøver at nå ind til kernen af dig og hvad du ønsker skal være i dit liv. Jeg er overbevist om, at livet falder til ro, når du falder til ro, og jeg har stor erfaring med øvelser, for at opnå din indre ro og en stabilitet i dit liv. Jeg tror på, at ved at nå ind til din egen kerne, kan du bedre nå ind til andre.
Jeg arbejder med en forståelse af tankernes kraft og hvordan vi sammen kan vende det fra tankemylder til langt mere konstruktiv tænkning. Jeg arbejder med stress håndtering og lavt selvværd, og tror på, at ved at ændre på os selv, ændrer vi også på omgivelserne.
-
Kerne
-
Ro
-
Stabilitet
-
Tanker
-
Tankemylder
-
Konstruktiv tænkning
-
Stress
-
Lavt Selvværd
Hvad brænder jeg for?
Jeg brænder for at arbejde med unge mennesker og deres forældre, da jeg ved, hvor vigtigt det er, at finde kærligheden frem, i stedet for kampene. Jeg arbejder for, at vi får et fælles sprog, så kommunikationen bliver renere og lettere. Jeg har stor erfaring i samtaler med hele familier og kommer gerne ud til jer, så alt foregår i trygge omgivelser. Min erfaring er, at det ofte er nemmere at være barn i samtalen, når der sidder en uvildig voksen ved siden af. Dette kan sagtens være mig, og jeg vil rigtigt gerne lytte og være "helikopteren" der ikke dømmer, men folder mønstrene ud, så vi alle bliver klogere.
-
Kærlighed
-
Kampe
-
Fælles sprog
-
Kommunikation
-
Mønstre
Hvordan kan jeg hjælpe lige netop dig?
Jeg folder gerne verden ud for dig, så du forstår, hvordan tingene hænger sammen og bliver klogere på, dine egne kompetencer og hvordan du kan sætte dem i spil. Dit selvværd vil automatisk vokse i et forløb, hvor du finder dine kompetencer frem og begynder at sætte ord på, hvad du ønsker i dit liv.
Jeg vil præsentere vigtigheden af dit åndedræt, din bevidsthed, empatien, kærligheden, kreativiteten og din fysiske venlighed og er overbevist om, at ved at tage sig af hele sin krop, finder du balancen og modet, til at gå de svære skridt ud i alt det nye. -og jeg støtter dig gerne i forløbet.
Jeg kan hjælpe dig med at give slip, tilgive, acceptere og se oplevelser oppefra, og gå klogere og friere videre i livet.
-
Kompetencer
-
Ønsker
-
Åndedrættet
-
Bevidsthed
-
Empati
-
Kærlighed
-
Kreativitet
-
Fysisk venlighed
-
Balance
-
Mod
-
Give slip
-
Tilgive
-
Acceptere
Hvis du har lyst til at tale med mig, er du velkommen til at kontakte mig helt uforpligtende, og så kan vi sammen finde ud af, om vi skal fortsætte med samtalen.